Lidt mere...

Om Janne

Forfatter og journalist

Historier med hjertebanken

Mangeårig journalist springer ud som forfatter

Jeg er fyldt 50 år. Også lidt mere. Jeg er født og opvokset i Himmerland, nærmere bestemt Hadsund. I dag er jeg bosiddende i Portugal, i hovedstaden Lissabon.

En smuk by, der har sin egen melankolske stemning. En følelse af saudade - længsel. Jeg bor et roligt sted, hvor jeg kan fokusere på ordene. Ord har altid fyldt i mit liv. Jeg er betaget af dem, de forfører mig og fascinerer mig.

Historiefortælling er det bedste, jeg ved. I mange år har jeg villet fortælle en historie, den om min mors moster, der havde et tragisk liv. Nu er det endelig lykkedes i bogen Gudrun og det hvide snit, der udkom i august 2023. 

 

Gudrun og det hvide snit
Janne Aagaard Algarve
FRA HIMMERLAND TIL UDLAND

Jeg stopper aldrig med at rejse

Jeg har altid elsket at rejse. Måske var det friheden, det med at man aldrig ved, hvad dagen bringer. Efter mange år som journalist tog jeg verden rundt på et år. Fem kontinenter med 16 kilo i rygsækken og 20 flybilletter.

Det blev en vild rejse, hvor jeg forelskede mig dybt i Australien, faktisk så meget at jeg vendte retur for at efteruddanne mig på universitetet i Queensland. Australien er den dag i dag en stor del af mig, for verdensdelen er fascinerende på sin egen grumme facon. Den gav mig inspirationen til bøgerne om Mord Down Under.

Efter at have været i Danmark i næsten 20 år har jeg begivet mig ud på et nyt eventyr her i Portugal. Jeg bor i Lissabon sammen med min portugisiske kæreste, jeg mødte for fem år siden. Landet her er fattigt, en slags udkants-Europa, men på mange måde rigt på både kultur, stemning og livsglæde.

Find Jannes historier her

Mofibo logo storytel
SAGA-logo
Gyldendal-transparent
Få Janne Aagaard ud at rejse

Book et foredrag

Vil du høre om Janne Aagaards oplevelse med at opspore historien bag hendes mors mosters? Det handler om krigeriske kvinder og kirurgiske indgreb.